Mere bæredygtigt forbrug:
Sådan kan abonnementsmodeller fremskynde denne rejse
Den økonomiske vækst har begrænsninger. The Club of Rome, en tænketank for fremtidsspørgsmål, bemærkede dette for 50 år siden. Hvad er der sket siden da? Mange globale initiativer, såsom FN’s mål for bæredygtig udvikling (SDG'er), har øget offentlighedens bevidsthed om emnet bæredygtighed. Men mange problemer er stadig ikke løst.
Deling bliver en forretningsmodel
Forbrugere i den vestlige verden er traditionelle, når det gælder shopping: Et stort udvalg, alt tilgængeligt med et klik med musen og direkte levering. Dette princip nåede sit højdepunkt i begyndelsen af århundredet. Årsagerne hertil er enkle: Folk kan lide at have det bekvemt, stoler på gennemprøvede produkter og forventer lave priser.
Næsten samtidig er deleøkonomien dukket op. Mennesker i hele verden indser, at materielle goder kan deles lige så godt som musik og film. Et klassisk eksempel er biler. Dette har ændret kundeforholdet. For en enkelt ydelse er relationen ikke længere til én kunde, men til flere. På samme tid.
Fem vigtige emner vedrørende deleøkonomi
Kunderne informeres bedre: Når det drejer sig om at dele varer, er internettet uvurderligt. Oplysningerne er til rådighed hurtigt og når som helst. Kunderne kan booke eller få adgang til tjenester med et enkelt klik.
Vi bruger varer mere intensivt: At dele betyder at leve bæredygtigt. Hvad der findes, anvendes. Der er stort set intet spild tilbage.
Relationerne ændrer sig: Deleøkonomi giver os mulighed for at interagere med flere mennesker end tidligere. Fordi deling af et produkt kræver koordinering, måske endda forhandling. Hvad nu, hvis der sker noget? Hvordan opfattes denne risiko?
Mere bæredygtigt end praktisk: Det er nemt at eje noget på mange måder. Det har sin charme ikke at skulle spørge nogen og altid kunne bestemme selv.
At have adgang til i stedet for at eje: Er det en bæredygtig model for fremtiden? Er deleøkonomien vejen frem?
Ejerskab og andre spørgsmål
Abonnementsmodeller er typiske for deleøkonomien. Kan de hjælpe med at gøre bæredygtigt forbrug mere populært? Svaret er ja. Når det bliver gjort rigtigt, kan dette koncept være fordelagtigt – både økonomisk og bæredygtigt.
Men hvordan kan virksomheder og forbrugere motiveres til at dele oftere? Eksemplet med Uber bringer os tættere på svaret. Ideen med Uber er at bruge din bil til at tjene penge. For ejeren af bilen betyder det, at han skal bruge tid på at transportere andre. For mange udlignes den potentielle indtægt af risikoen for at skulle bruge flere penge på vedligeholdelse af bil, såsom brændstof, forsikring, bilvask. Og hvad sker der i tilfælde af en ulykke? Alt dette vil sandsynligvis ikke motivere folk til at blive en del af deleøkonomien.
Situationen er lidt anderledes for abonnementsbaserede P2P-delebilsmodeller.
Engangskøbesummen eller leasingydelsen erstattes af et månedligt abonnement. Det kan være dyrere i det lange løb, men det betyder straks mere fleksibilitet. Fra abonnentens synspunkt er der yderligere fordele: Alle omkostninger i forbindelse med bilen, lige fra forsikring til vedligeholdelse, afholdes af udbyderen. Leverandøren stiller også teknologien til rådighed, så alle abonnenter kan bruge deres konto.
Det vil sige: En abonnent er mere motiveret for at dele sin "abonnentsbil", fordi hans risiko er minimeret. Han behøver ikke at køre bil og skal ikke bruge flere penge. Deling bliver således en måde at udnytte aktiver på i højere grad. Og der er ingen grund til hele tiden at producere nye aktiver, der forbruger ressourcer.
Kontakt os!
Vil du vide, hvordan modellen kan se ud fra dit perspektiv?